2. december 2003

Norsk tilladelse til Mærsk Olie og Gas AS 

Mærsk Olie og Gas AS og Norsk Hydro har sammen opnået tilladelse til efterforskning og produktion af olie og gas i en del af blok 2/5 samt blok 2/6 på den norske kontinentalsokkel i Nordsøen, beliggende nordvest for de danske felter. Tilladelsen er opnået i den netop afsluttede norske udbudsrunde.

Mærsk Olie og Gas AS deltager med 40% interesse i tilladelsen, mens Norsk Hydro er operatør og deltager med 60% interesse.

I den første (3-årige) periode vil parterne gennemføre et arbejdsprogram, som består af indhentelse af ny seismik og gennemførelse af vurderingsarbejde med henblik på senere at træffe beslutning om eventuel boring.

Mærsk Olie og Gas AS blev tidligere på året godkendt som operatør på norsk sokkelområde, men har ikke tidligere ansøgt om tilladelse.

Se kort

Eventuel henvendelse kan ske til Anders Würtzen, tlf. (+45) 33633880.
Printvenlig version

Arkiv